Indenrigs- og Sundhedsministeriet var anmodet om at tage stilling til et tilsynsråds udtalelse om, at en kommune lovligt med hjemmel i filmlovens § 18 og uden forudgående offentligt udbud kunne overdrage en ejendom til en køber med henblik på etablering af en biograf i et tilfælde, hvor der i kommunen i forvejen var en biograf.
Udtalt, at det fremgår af § 2, stk. 2, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 472 af 20. juni 1991 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme (udbudsbekendtgørelsen), at offentligt udbud kan undlades ved salg af kommunal fast ejendom til institutioner m.v., som kommunen lovligt kan yde støtte til. Dette gælder, uanset om der i det konkrete tilfælde ydes støtte i forbindelse med salget.
Endvidere udtalt, at en kommune lovligt kan yde støtte til en institution m.v., såfremt kommunen i medfør af den skrevne lovgivning (love og retsforskrifter udstedt i medfør af disse) har adgang hertil. Såfremt kommunen efter den skrevne lovgivning har adgang til at yde en sådan støtte til institutionen m.v., er salget omfattet af bestemmelsen i udbudsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 5.
Udtalt, at det i den forbindelse er en betingelse, at kommunen efter lovgivningen vil kunne yde en sådan støtte i form af overdragelse af den faste ejendom, og at denne betingelse ikke er opfyldt, såfremt der i lovgivningen alene er hjemmel til at yde driftsstøtte til en institution m.v., eller såfremt der i medfør af lovgivningen alene kan ydes støtte i form af en bestemt sum penge.
Det fremgår af § 18 i lov om film (lov nr. 186 af 12. marts 1997), at en kommune eller amtskommune kan producere film med henblik på varetagelse af opgaver, som kommunen eller amtskommunen kan varetage i medfør af lovgivningen, samt at kommuner og amtskommuner kan forevise og udleje film samt yde støtte i form af tilskud, lån eller garanti for lån til filmproduktion, filmudlejning og biografvirksomhed.
Kulturministeriet havde til sagen udtalt, at filmlovens § 18 rummer vide muligheder for, hvordan en kommune kan støtte biografvirksomhed i lokalområdet, at kommunen kan støtte biografer i form af tilskud til anlægsprojekter – f.eks. til renovering eller nybyggeri, som driftstilskud eller som lån eller garanti for lån, samt at det må antages at ligge inden for bestemmelsens rammer, at en kommune stiller lokale og udstyr til rådighed for filmforevisninger enten gratis eller til en reduceret pris.
Kulturministeriet havde endvidere udtalt, at en kommune godt kan støtte flere biografer, men at filmlovens intention ikke er, at kommunalt støttede biografer etableres og drives i konkurrence med kommercielle biografer, samt at det er en kommunal opgave at vurdere, hvordan konkurrenceforholdene påvirkes ved tildeling af støtte og derefter at træffe beslutning på grundlag af den vurdering.
På denne baggrund udtalt, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet var enigt med tilsynsrådet i, at kommunen med hjemmel i filmlovens § 18 lovligt kunne overdrage den omhandlede ejendom til en køber med henblik på etablering af en biograf.
Udtalt, at ministeriet herved lagde vægt på, at kommunens beslutning om overdragelsen blev truffet på baggrund af et ønske om at have en moderne biograf i kommunen, ligesom kommunen vurderede det eksisterende biografmarked som utidssvarende. Beslutningen var således truffet som led i kommunens kulturpolitik og dermed efter Indenrigs- og Sundhedsministeriet omfattet af filmlovens § 18.
I den forbindelse udtalt, at det ikke havde betydning, om der i kommunen allerede var en biograf, og at en ny biograf – alt andet lige – ville blive drevet i konkurrence med denne, idet ministeriet herved lagde vægt på det af Kulturministeriet oplyste om muligheden for efter bestemmelsen i filmlovens § 18 at yde støtte til bestemte virksomheder som led i en kommunal kulturpolitik.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 23. august 2005 til en borger
– 1.k.kt. j.nr. 2003-2076/333-1