Med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne kan en kommune som udgangspunkt opføre, drive eller yde støtte til vandrerhjem på sådanne vilkår, herunder en forholdsvis begrænset service og standard, der almindeligvis kendetegner vandrerhjem i modsætning til andre overnatningsfaciliteter som f.eks. hoteller, kroer og moteller. Man kan i den forbindelse tage udgangspunkt i den klassificering, som vandrerhjemmet er blevet tildelt af et selskab, hvilket indebærer, at en kommune som hovedregel kan drive og yde støtte til vandrerhjem, der alene opfylder betingelserne for at blive klassificeret med 1, 2 eller 3 stjerner. Det indebærer, at en kommune som hovedregel ikke kan drive eller yde støtte til vandrerhjem, der opfylder betingelserne for at blive klassificeret med 4 eller 5 stjerner. Det vil endvidere ikke være lovligt for en kommune at etablere restaurationsvirksomhed i tilknytning til det kommunale vandrerhjem.
En kommune kan endvidere lovligt med hjemmel i lov om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter etablere udstillings- og konferencefaciliteter, såfremt disse faciliteter har karakter af kollektive erhvervsudviklingsaktiviteter til styrkelse af den erhvervsmæssige infrastruktur i kommunen og udlejes til markedspris. En kommune vil endvidere kunne etablere restaurationsvirksomhed som accessorisk virksomhed i tilknytning til sådanne faciliteter, idet det dog blandt andet er en betingelse herfor, at restaurationsvirksomheden bortforpagtes til markedspris.
En kommune kan endvidere lovligt med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne stille kommunale lokaler vederlagsfrit til rådighed med det formål at imødekomme borgernes behov for fællesfaciliteter til mødevirksomhed samt til andre kulturelle, idrætslige og lignende formål. Kommuner kan endvidere lovligt yde støtte til etablering af sådanne lokaler i tilknytning til kommunens vandrerhjem, såfremt hensigten er, at lokalerne hovedsageligt skal benyttes med henblik på at imødekomme borgernes behov for fællesfaciliteter til mødevirksomhed samt til andre kulturelle, idrætslige og lignende formål. Det vil således i et vist omfang være lovligt for en kommune at stille sådanne lokaler til rådighed for borgernes mere private sammenkomster. En kommune vil tillige kunne etablere serveringsvirksomhed som accessorisk virksomhed i tilknytning til sådanne faciliteter, idet det dog blandt andet er en betingelse herfor, at serveringsvirksomheden bortforpagtes.
Endelig vil en kommune med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne ud fra grundsætningerne om overkapacitet i et vist omfang og under en række nærmere angivne betingelser kunne udleje ledige lokaler på det kommunalt støttede vandrerhjem til markedspris.
Det bemærkes, at en kommune ikke kan yde anlægsstøtte til et vandrerhjem, der både varetager kommunale og ikke-kommunale opgaver, idet det ved anlægsstøtte ikke er muligt for kommunen at øremærke støtten og således sikre, at det kommunale tilskud alene kommer de kommunale opgaver til gode.
Ikke-kommunale opgaver i tilknytning til vandrerhjem omfatter f.eks. restaurationsvirksomhed og erhvervsmæssige kursusaktiviteter o.l., der ikke er omfattet af lov om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter.
Hvis en kommune ønsker at yde driftsstøtte til et vandrerhjem, der tillige varetager aktiviteter, som kommunen ikke kan støtte, er det en betingelse for lovligheden af støtten, at kommunen sikrer sig, at denne alene går til de aktiviteter, som kommunen kan støtte. Kommunen er således forpligtet til at føre et vist tilsyn med vandrerhjemmets anvendelse af den kommunale støtte således, at det sikres, at støtten ikke går til de ikke-kommunale aktiviteter. Dette kan f.eks. sikres ved, at aktiviteter adskilles organisatorisk og regnskabsmæssigt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets notat af 26. maj 2003
– j.nr. 2003-2117/515-2