98.1.2. Om borgmesterens indgrebsret og borgmesterens adgang til på kommunalbestyrelsens vegne at afgøre sager

28-04-1998

Udtalt, at indgrebsretten i den kommunale styrelseslovs § 31 a, stk. 3, giver borgmesteren ret til at gribe ind på et hvilket som helst tidspunkt fra en sags opståen til den eventuelle beslutnings udførelse. Retten omfatter enhver ”under et udvalgs myndighedsområde hørende sag”, uanset om den skal videre til kommunalbestyrelsen, skal afgøres i udvalget, kan afgøres af udvalgsformanden, jf. styrelseslovens § 22, eller efter delegation kan afgøres af administrationen.

Når indgrebsretten er udøvet, kan en afgørelse i sagen kun træffes af kommunalbestyrelsen. Det påhviler derfor udvalget straks at forelægge sagen for kommunalbestyrelsen. Sagen skal altså, uanset på hvilket stadium i behandlingen den er standset, passere vedkommende udvalg og tillige økonomiudvalget, såfremt sagen vedrører dettes sagområde.

Indgrebsretten er som udgangspunkt en rettighed. Det antages dog, at borgmesteren i visse tilfælde kan have pligt til at standse behandlingen af en sag, f.eks. hvis det er hans eneste mulighed for at opfylde sine forpligtelser.

I medfør af styrelseslovens § 31, stk. 1, kan borgmesteren på kommunalbestyrelsens vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Derimod er der ikke tillagt borgmesteren en ret til at afgøre sager på udvalgenes vegne. Bestemmelsen vedrører således særligt sager, der ikke skal til udvalgsbehandling, eller sager, der har været til udvalgsbehandling, og hvori der foreligger en indstilling til kommunalbestyrelsen.

I tilfælde, hvor en sags hastende karakter ikke muliggør en forelæggelse for kommunalbestyrelsen eller vedkommende udvalg, kan borgmesteren dog træffe afgørelse i sagen efter at have indhentet en erklæring fra udvalgets formand, jf. styrelseslovens § 22, stk. 2. Endvidere antages det, i tilfælde af at det ikke er muligt at få kontakt til udvalgsformanden, at borgmesteren, såfremt han skønner, at sagen ikke tåler yderligere opsættelse, kan være berettiget til alene at afgøre sagen.

Det forhold, at der uden tvivl er flertal i amtsrådet for en bestemt beslutning, kan derimod ikke danne grundlag for, at amtsborgmesteren træffer beslutning på egen hånd.

Indenrigsministeriets brev af 28. april 1998 til et amtsrådsmedlem
- 1. k.kt. j.nr. 1997/1071/040-1