Udtalt, at det er almindeligt antaget, at kommuner ikke uden lovhjemmel kan yde økonomisk støtte til enkeltpersoner. I overensstemmelse hermed vil en kommune ikke lovligt kunne yde økonomisk støtte i form af betalt advokatbistand til borgmesteren i sagsanlæg mod denne, der er uden sammenhæng med varetagelsen af dennes borgerlige ombud.
Endvidere udtalt, at det forhold, at der ikke er tale om en retssag, der vedrører borgmesterens private forhold, ikke er tilstrækkeligt til, at det kan anses for lovligt at afholde udgifterne til borgmesterens advokatbistand af kommunens kasse. Det må herudover kræves, at retssagen vedrører borgmesterens handlinger eller optræden i forbindelse med varetagelse af hvervet som borgmester.
Ved vurderingen af, om kommunen lovligt kan afholde udgifterne i forbindelse med en retssag mod borgmesteren i anledning af udtalelser, som denne er fremkommet med, må det afgørende derfor være, om borgmesteren herved har udtalt sig i sin egenskab af borgmester og dermed under varetagelse af sine funktioner i henhold til den kommunale styrelseslov.
Uanset at borgmesteren har optrådt på kommunes vegne, kan der være tilfælde, hvor borgmesteren i forbindelse hermed er fremkommet med udtalelser, der klart er uden sammenhæng med dennes varetagelse af sine funktioner efter styrelsesloven, herunder udtalelser af mere personlig karakter, således at borgmesterens udgifter i forbindelse med en retssag desangående ikke lovligt kan dækkes af kommunekassen.
I den konkrete sag fandt Indenrigsministeriet, at borgmesteren havde udsendt den meddelelse, der gav anledning til et byrådsmedlems sagsanlæg, som led i varetagelsen af borgmesterhvervet. Endvidere var der efter ministeriets opfattelse ikke i den udsendte meddelelse udtalelser, som måtte antages klart at falde uden for borgmesterens varetagelse af sit hverv.
På den baggrund fandt ministeriet, at det var lovligt, at økonomiudvalget havde truffet beslutning om, at borgmesteren under retssagen skulle repræsenteres af kommunens advokat, således at kommunen afholdt udgifterne ved advokatbistanden.
Et samtidigt rejst spørgsmål om, hvorvidt det pågældende byrådsmedlems udgifter til advokat skulle eller kunne dækkes af kommunen, måtte efter Indenrigsministeriets opfattelse besvares benægtende. Søgsmålet mod borgmesteren var anlagt af byrådsmedlemmet som privatperson, og byrådsmedlemmets udgifter i denne forbindelse måtte således anses for at være kommunen uvedkommende.
Indenrigsministeriets brev af 21. september 1993 til et byrådsmedlem
- 1. k.kt. j.nr. 1992/1071/207-1