Udtalt, at Indenrigsministeriet kunne henholde sig til en udtalelse fra Sundhedsministeriet, hvorefter der i Sundhedsministeriets lovgivning er hjemmel til, at en kommune efter aftale med en anden kommune kan yde tandplejebehandling til børn og unge med bopæl i denne kommune.
For så vidt angik spørgsmålet om betaling for den omhandlede behandling udtalt, at en kommune ikke uden lovhjemmel kan yde økonomisk tilskud til løsning af opgaver, der påhviler en anden kommune, medmindre der foreligger lovhjemmel hertil. Da der ikke foreligger en sådan lovhjemmel, skal den kommune, der yder tandreguleringsbehandlinger til børn og unge fra andre kommuner, opkræve bopælskommunen et beløb svarende til de direkte og indirekte omkostninger ved behandlingen.
Kommuner kan på den anden side ikke uden lovhjemmel udføre opgaver for andre kommuner med det formål at optjene et overskud ved opgavevaretagelsen. En kommune kan derfor ikke ved sin prisfastsættelse for tandreguleringsbehandlinger indregne en fortjeneste f.eks. svarende til normal fortjeneste for privatpraktiserende tandlæger.
Det var på denne baggrund ministeriets opfattelse, at en kommunes prisfastsættelse i forbindelse med ydelse af tandreguleringsbehandlinger til børn og unge fra andre kommuner må tage udgangspunkt i en opgørelse af samtlige omkostninger, der er forbundet med behandlingen, herunder forrentning og afskrivning af lokaler og driftsmateriel. Skønnet over disse omkostningers størrelse vil kunne være forbundet med en del usikkerhed, og der vil derfor kunne være overladt kommunen et vist spillerum ved prisfastsættelsen. Efter ministeriets opfattelse vil en kommune endvidere lovligt kunne fastsætte en gennemsnitspris på grundlag af kommunens skøn over de samlede direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med ydelse af de pågældende behandlinger.
I den konkrete sag udtalt, at kommunen efter ministeriets opfattelse var forpligtet til at søge at fastlægge prisen i overensstemmelse med de ovenfor anførte principper.
Indenrigsministeriets skrivelse af 15. november 1991 til en borger
- 2. k.kt. j.nr. 1988/1128/1416-1