Udtalt, at efter § 16, stk. 1, i forvaltningsloven afgør den myndighed, der i øvrigt har afgørelsen af den pågældende sag, om en begæring om aktindsigt skal imødekommes. Når en kommunalbestyrelse (amtsråd) har truffet afgørelse om aktindsigtsspørgsmål på et sagsområde, hvor (amts)kommunen ikke står i noget almindeligt underordnelsesforhold til en anden forvaltningsmyndighed, kan afgørelsen herom ikke påklages til en anden myndighed.
Da der ikke er noget over- /underordnelsesforhold mellem Indenrigsministeriet og amtskommunerne, kan en amtskommunes afgørelse ikke påklages til Indenrigsministeriet som klageinstans.
Indenrigsministeriet kan imidlertid som almindelig kommunal tilsynsmyndighed tage stilling til lovligheden af et afslag på aktindsigt, jf. pkt. 100 i Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven (1986) samt Asbjørn Jensen m.fl., Forvaltningsloven, side 173-174.
Uanset at der i den konkrete sag efterfølgende var givet den ønskede aktindsigt, fandt Indenrigsministeriet, at klageren havde fornøden retlig interesse i, at Indenrigsministeriet udtalte sig om amtskommunens oprindelige nægtelse af aktindsigt.
Efter ministeriets opfattelse måtte oplysningerne i en institutionsleders interne redegørelse i en afskedigelsessag om forløbet af prøvetiden for to prøvetidsansatte tjenestemænd anses for omfattet af parternes adgang til aktindsigt i henhold til forvaltningslovens § 12, stk. 2, idet oplysningerne måtte antages at have været af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Ministeriet bemærkede samtidig, at hensynet til ikke at skabe unødig uro på en arbejdsplads ikke kan begrunde en undladelse af at imødekomme en begæring om aktindsigt.
De øvrige interne dokumenter i sagen - en redegørelse for sagsforløbet og en retlig vurdering af sagen samt en datoliste over det faktiske hændelsesforløb - kunne efter ministeriets opfattelse ikke antages at være omfattet af forvaltningslovens § 12, stk. 2.
Indenrigsministeriets skrivelse af 5. juli 1989 til en journalist
- 1. k.kt. j.nr.1988/1079/1400-1