87.1.8. Udvalgsmedlemmers adgang til at referere fra et udvalgsmøde

20-10-1987

Udtalt, at et udvalgsmedlem kan referere egne udtalelser fra et udvalgsmøde, hvorimod der ikke består en adgang til at referere andre udvalgsmedlemmers udtalelser. Dog kan et udvalgsmedlem ikke videregive oplysninger, som må anses for fortrolige, eller hvor der i øvrigt gør sig særlige tavshedspligtshensyn gældende.

I sager, hvor udvalget træffer den endelige beslutning, kan et udvalgsmedlem endvidere offentligt meddele, hvem der har stemt for, henholdsvis imod eller undladt at stemme for den angivne beslutning, ligesom der kan gives oplysninger om, hvor mange der har deltaget i sagens behandling i det pågældende udvalgsmøde.

Indenrigsministeriets skrivelse af 20. oktober 1987 til en advokat
- 1.k.kt. j.nr. 1987/1073/1307-1