Udtalt, at en sygeplejerske og en pedel, der var ansat på plejehjem, der drives som selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen, måtte anses for udelukket fra medlemskab af socialudvalget, jfr. lov om kommunernes styrelse § 29, stk. 2, analogt.
De pågældende kommunalbestyrelsesmedlemmer var ikke direkte omfattet af bestemmelsen i styrelseslovens § 29, stk. 2, idet de ikke var ansat af kommunalbestyrelsen. Efter ministeriets opfattelse må bestemmelsen imidlertid analogt finde anvendelse i tilfælde, hvor de pågældende er ansat i selvejende institutioner, med hvilke kommunalbestyrelsen har indgået driftsoverenskomst i henhold til bistandslovens § 80. Socialudvalgets tilsyn med sådanne plejehjem er i det væsentlige af samme indhold og karakter som det tilsyn, udvalget udøver over for kommunens egne institutioner, og det er således de samme hensyn, der gør sig gældende, som dem der ligger til grund for bestemmelsen i styrelseslovens § 29, stk. 2.
I denne forbindelse henvist til, at det er almindeligt antaget i teori og praksis, at bestemmelsen i styrelseslovens § 29, stk. 2, er udtryk for en almindelig retsgrundsætning om inhabilitet, og at bestemmelsen således ikke udtømmende gør op med de tilfælde, hvor et kommunalbestyrelsesmedlem er afskåret fra medlemskab af et stående udvalg. De hensyn, som ligger bag bestemmelsen, herunder hensynet til at sikre effektiviteten i udvalgenes tilsyn med den kommunale forvaltning, kan efter omstændighederne gøre sig gældende med samme styrke også i tilfælde, hvor der er tale om et ikke-kommunalt ansat bestyrelsesmedlem.
Indenrigsministeriets skrivelse af 16. december 1986 til en kommunalbestyrelse
- 1. k.kt. j.nr. 1986/1074/09-1