Udtalt, at bestemmelsen i den kommunale styrelseslovs § 31, stk. 1, hvorefter borgmesteren på kommunalbestyrelsens vegne bl.a. kan afgøre sager, som ikke giver anledning til tvivl, også finder anvendelse i forbindelse med sager, hvori en anden myndighed anmoder kommunalbestyrelsen om en udtalelse. Blandt andet hensynet til kommunalbestyrelsens mindretal kan dog medføre, at sagen skal forelægges den samlede kommunalbestyrelse. Det samme gælder i øvrigt en række andre sager ud fra hensynet til den samlede kommunalbestyrelse eller til sagens oplysning.
Ved sin stillingtagen til, om en sag kan afgøres efter § 31, stk. 1, kan borgmesteren derfor ikke nøjes med at vurdere, om han selv finder sagen utvivlsom, men må også skønne, om den øvrige kommunalbestyrelse kan antages at ville anse sagen for utvivlsom. I modsat fald skal mindretallet have lejlighed til at fremføre sin afvigende opfattelse, og sagen må derfor forelægges kommunalbestyrelsen.
I den konkrete sag, som vedrørte en forespørgsel om arealreservationer til atomkraftværker, fandt Indenrigsministeriet ikke, at besvarelsen var så utvivlsom, at borgmesteren havde været berettiget til at foretage denne i medfør af § 31, stk. 1.
Indenrigsministeriets skrivelse af 17. juli 1985 til en borgmester
- 1. k.kt., j.nr. 1985/1071/0715-1