Reglen om fast vederlag i § 1, stk. 2, i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 237 af 1. juni 1981 og om udvalgsformandsvederlag i normalstyrelsesvedtægtens § 24, stk. 5, gælder kun i tilfælde, hvor der er tale om egentlig forfaldsgrund, d.v.s. et fravær fra kommunalbestyrelsesarbejdet, der ikke har sit udspring i medlemmets eget ønske om i længere tid (1-6 måneder) at beskæftige sig med andre opgaver.
Det må afgøres konkret ud fra formålet med vederlagsbestemmelserne, om et fravær er af en sådan karakter, at vederlaget bortfalder med udløbet af den måned, hvori fraværet udtræder.
I vurderingen må endvidere indgå "indretningssynspunktet”, hvorved forstås, at det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem kan have indrettet sin private økonomi efter, at vederlaget kommer til udbetaling samt sandsynligheden for, at fraværet betyder et totalt ophør af medlemskabet, således at tilknytningen til kommunalbestyrelsesarbejdet allerede er under opløsning. Endvidere må der tages hensyn til karakteren af den begrundelse, som benyttes som fraværsårsag.
Indenrigsministeriets skrivelse af 15. december 1982 til samtlige tilsynsråd
- 3. k.kt. j.nr. 1982/15422/1402-1