Resumé af højesterets dom (266/1980) af 18. juni 1981.
I dommen fastslås, at en medindehaver af et privat rådgivende ingeniørfirma, som i flere tilfælde udførte arbejder for kommunen, uanset grundsætningerne i styrelseslovens § 29, stk. 2. og 3, godt kunne have sæde i kommunens økonomiudvalg og bestride funktioner som 1. viceborgmester. Ved afgørelsen af medlemskabet af økonomiudvalget blev der lagt vægt på, at han ikke driver entreprenørvirksomhed, men som rådgivende og tilsynsførende er kommunes tillidsmand, at ejendomsudvalget og ikke økonomiudvalget efter det oplyste træffer de beslutninger, som umiddelbart har indflydelse på hans firmas arbejde for kommunen, at bestemmelserne i styrelseslovens §§ 14 og 29, stk. 1, nøje har været overholdt, og at han i perioden fra den 1. april 1974 til 31. marts 1978 kun har måttet forlade økonomiudvalgets møder på grund af inhabilitet under behandlingen af 78 dagsordenspunkter ud af de 2.891, som udvalget behandlede i samme tidsrum.
Højesterets fastslår endvidere, at der - uanset at § 29, stk. 2 og stk. 3, i lov om kommunernes styrelse kun direkte omtaler kommunalt ansatte - kan forekomme tilfælde, hvor personer i det private erhverv må være afskåret fra at have de i et kommunalt udvalg, og at udtrykket ”lovgivningen" i § 61, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse betyder "gældende ret, herunder uskrevne retsgrundsætninger og ikke blot skrevne love, anordninger eller bekendtgørelser.
Indenrigsministeriet den 4. september 1981-1.k.kt. 1978/123/0408-2